Ingrid fra Odense havde altid været den stærke i familien. Hun passede sin mand, hjalp børnene med penge og sagde aldrig, når hun selv var træt. Men den morgen sad hun alene ved køkkenbordet og stirrede på regningen fra apoteket. Pensionen rakte næsten ikke længere, og hun tænkte for første gang: „Hvad er der egentlig tilbage at være glad for?”
Så bankede det på døren. Udenfor stod naboens lille dreng med en pose nybagte boller. Bag ham kom hendes voksne søn, rød i øjnene, med blomster i hånden. „Mor, jeg har været for længe om at sige det. Tak. For alt.” Ingrid lagde hånden over munden, for nogle ord kan vente i årevis og alligevel komme lige i tide. Den dag smagte kaffen anderledes. Ikke fordi livet var let, men fordi hun pludselig ikke bar det alene.
Hvilke 3 ting føler du dig taknemmelig for lige nu?
