DA
Lars stod i entreen og pillede nervøst ved lynlåsen på sin fleece. Han lignede en, der allerede havde

Havemøblerne stod stadig ubehandlede efter vinteren. Signe sad på hug i græsset og skrabede mos af fliserne

Jeg samlede en mønt op fra fortovet, fordi min bedstefar aldrig gik forbi sådan én. Da jeg var lille

De kaldte min søn en skændsel. Så trådte Alexander ind. Jeg lå i hospitalssengen på fødeafdelingen i

Regnen silede ned over Vestre Kirkegård i Aalborg, da jeg stod alene tilbage ved det nygravede hul.

Jeg stod i entreen med min lille kuffert på hjul og stirrede ud mod stuen. Gardinerne var trukket fra

Jeg hedder Henning Damgaard, og jeg er nioghalvfjerds. I mange år troede jeg, at livet var sluttet.

København i januar er en brutal måned, kold som en skid. Sneen lå som et vådt tæppe over byen, og vinden

Mette trampede i pedalerne, mens morgenlyset flimrede mellem rækkehusene i Aarhus-bydelen Trøjborg.

— Hvis du vælger Søren, svigter du far — sagde Mette og skubbede kaffekoppen væk. Karen sad helt stille.










