DA
017
Altid sidstevalget
Lars stod i entreen og pillede nervøst ved lynlåsen på sin fleece. Han lignede en, der allerede havde
MagistrUm
DA
010
Skæbnen har en særlig appetit for ironi
Havemøblerne stod stadig ubehandlede efter vinteren. Signe sad på hug i græsset og skrabede mos af fliserne
MagistrUm
DA
012
Den lille mønt, der blev begyndelsen på noget stort
Jeg samlede en mønt op fra fortovet, fordi min bedstefar aldrig gik forbi sådan én. Da jeg var lille
MagistrUm
DA
014
De kaldte min søn en skændsel. Så trådte Alexander Winther ind.
De kaldte min søn en skændsel. Så trådte Alexander ind. Jeg lå i hospitalssengen på fødeafdelingen i
MagistrUm
DA
07
Arven fra en fremmed
Regnen silede ned over Vestre Kirkegård i Aalborg, da jeg stod alene tilbage ved det nygravede hul.
MagistrUm
DA
013
Min seng stod på altanen
Jeg stod i entreen med min lille kuffert på hjul og stirrede ud mod stuen. Gardinerne var trukket fra
MagistrUm
DA
010
Min søn kørte mig på plejehjem – uden at vide, at jeg selv ejede det
Jeg hedder Henning Damgaard, og jeg er nioghalvfjerds. I mange år troede jeg, at livet var sluttet.
MagistrUm
DA
016
“Jeg vælger hende,” sagde direktøren. Og kvinderne, der havde grinet af den tykke ansøger, tav.
København i januar er en brutal måned, kold som en skid. Sneen lå som et vådt tæppe over byen, og vinden
MagistrUm
DA
019
Omvejen der reddede fem små liv
Mette trampede i pedalerne, mens morgenlyset flimrede mellem rækkehusene i Aarhus-bydelen Trøjborg.
MagistrUm
DA
04
Hvis du vælger Søren, svigter du far — sagde Mette og skubbede kaffekoppen væk.
— Hvis du vælger Søren, svigter du far — sagde Mette og skubbede kaffekoppen væk. Karen sad helt stille.
MagistrUm