Inger havde ikke talt ordentligt med sin mand i seksten dage.
De boede stadig under samme tag i det lille gule hus uden for Odense. De spiste ved det samme bord, sov i den samme seng og hørte den samme radioavis om morgenen. Men ordene mellem dem var blevet korte og kolde.
Striden var begyndt, da deres søn bad om penge til endnu et mislykket forretningsprojekt.
— Han er femogfyrre, Poul. Han må lære at stå på egne ben, havde Inger sagt.
— Han er stadig vores søn, svarede Poul.
I vrede havde han overført pengene uden at fortælle hende det.
For Inger handlede det ikke kun om beløbet. Det handlede om, at Poul havde truffet beslutningen alene.
En søndag morgen vågnede hun ved lyden af en cykelpumpe ude i skuret. Da hun kom derud, stod Poul bøjet over hendes gamle røde cykel.
— Hvad laver du?
— Bremserne var slidte.
— Jeg kan selv bestille tid hos cykelhandleren.
— Det ved jeg godt.
Han rejste sig langsomt. På arbejdsbænken lå en kuvert. Indeni var der en udskrift fra banken. Poul havde taget pengene tilbage fra deres fælles opsparing og lånt sin søn beløbet fra sin egen pensionskonto.
— Jeg skulle have talt med dig først, sagde han. — Jeg troede, at jeg beskyttede vores dreng. I stedet sårede jeg dig.
Inger mærkede, hvordan vreden begyndte at give plads til noget andet. Ikke til tilgivelse endnu, men til sorg over alle de stille middage.
— Jeg skulle heller ikke have sagt, at du var en dårlig far, hviskede hun. — Du har altid gjort alt for børnene.
Poul så ned på sine olieplettede hænder.
— Jeg savnede dig, Inger. Selvom du sad lige ved siden af mig.
Hun trådte nærmere og lagde hånden på hans skulder.
— Så lad os begynde igen. Men denne gang taler vi sammen, før vi redder hele familien.
Poul nikkede.
Senere cyklede de ned til bageren efter rundstykker. Luften var kold, og Inger kørte langsomt, mens Poul fulgte tæt bag hende, som han havde gjort, da de var unge.
Det var ham, der tog det første skridt. Men hun var den, der valgte at møde ham halvvejs.
For måske handler forsoning ikke om, hvem der begynder. Måske handler den om, hvorvidt den anden tør åbne døren
